Indledning
Etableringen af et iværksætterselskab (UG) med begrænset ansvar er et vigtigt skridt for mange stiftere og iværksættere, der ønsker at starte en professionel erhvervsaktivitet. Ved valget af den rigtige juridiske form spiller forskellige faktorer en afgørende rolle, især ansvar og de tilhørende juridiske rammer. UG tilbyder fordelen ved begrænset ansvar, hvilket betyder, at aktionærernes personlige aktiver er beskyttet i tilfælde af økonomiske vanskeligheder i virksomheden.
I denne introduktion vil vi undersøge de grundlæggende aspekter ved valg af juridisk form og deres betydning for etableringen af en UG (aktieselskab). Dette understreger, hvor vigtigt det er at indhente omfattende information om de forskellige muligheder på forhånd og at træffe en informeret beslutning. Det rigtige valg kan ikke kun give retssikkerhed, men også have en positiv indflydelse på virksomhedens fremtidige vækst og succes.
I resten af denne artikel vil vi diskutere de specifikke fordele og ulemper ved UG (begrænset ansvar) og forklare vigtige skridt i etableringen af det. Målet er at give potentielle grundlæggere værdifuld information til succesfuld gennemførelse af deres iværksættermål.
Betydning af valg af juridisk form ved stiftelse af en UG (selskab med begrænset ansvar)
Valget af den juridiske form er et afgørende skridt i etableringen af en virksomhed, især når det kommer til etablering af en iværksættervirksomhed (begrænset ansvar), eller kort sagt UG. Denne juridiske form giver stiftere en attraktiv mulighed for at begrænse deres ansvar og samtidig nyde godt af fordelene ved et GmbH.
En vigtig fordel ved UG (begrænset ansvar) er begrænsningen af det personlige ansvar. Det betyder, at aktionærernes private aktiver ikke er i fare i tilfælde af virksomhedsgæld. Det skaber tryghed og tilskynder mange stiftere til at tage skridtet til selvstændig virksomhed. Derudover kan UG stiftes med en lav aktiekapital på blot én euro, hvilket gør det særligt attraktivt for nystartede virksomheder og små virksomheder.
Valget af juridisk form har også indflydelse på de skattemæssige aspekter af virksomheden. En UG er omfattet af selskabsskat og erhvervsskat, hvilket kan være fordelagtigt i mange tilfælde. Derudover kan aktionærer trække overskud og derefter beskatte dem individuelt, hvilket kan føre til besparelser afhængigt af deres personlige skattesats.
Et andet punkt er markedsopfattelsen. En UG opfattes ofte som mere velrenommeret end fx en enkeltmandsvirksomhed eller en GbR. Dette kan skabe tillid blandt samarbejdspartnere og kunder og dermed have en positiv indflydelse på forretningsudviklingen.
Sammenfattende har valget af juridisk form ved etablering af en UG (begrænset hæftelse) væsentlig betydning for hæftelse, skattebyrde og markedsposition. Stiftere bør derfor nøje overveje mulighederne og om nødvendigt søge juridisk rådgivning for at vælge den juridiske form, der passer til deres projekt.
1. Fordele ved en UG (selskab med begrænset ansvar)
Unternehmergesellschaft (UG) med begrænset ansvar tilbyder adskillige fordele for stiftere og iværksættere, der leder efter en fleksibel og omkostningseffektiv juridisk form. En af de største fordele er ansvarsbegrænsningen. I modsætning til enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber hæfter aktionæren i en UG kun med sin virksomhedsformue, men ikke med sin private formue. Dette beskytter stifterens personlige ejendom i tilfælde af økonomiske vanskeligheder eller juridiske tvister.
En anden fordel er det lave minimumskapitalkrav. Mens en GmbH kræver en aktiekapital på mindst 25.000 euro, kan en UG stiftes med en kapital på kun én euro. Det gør UG særligt attraktivt for nystartede virksomheder og iværksættere med begrænsede økonomiske ressourcer.
Derudover muliggør UG enkel og hurtig fundering. De nødvendige formaliteter er overskuelige sammenlignet med andre juridiske former, hvilket fremskynder stiftelsesprocessen. Dette giver grundlæggere mulighed for hurtigere at koncentrere sig om at bygge deres virksomhed.
UG (begrænset ansvar) tilbyder også skattefordele, fordi det beskattes som et selskab og i mange tilfælde kan nyde godt af lavere skattesatser. Det er også muligt at beholde overskuddet i virksomheden og først beskatte det, når det udloddes til aktionærerne.
Samlet set repræsenterer UG (begrænset ansvar) en attraktiv mulighed for mange stiftere, da det tilbyder både retssikkerhed og finansiel fleksibilitet.
1.1 Ansvarsbegrænsning og personlig sikkerhed
Ansvarsbegrænsningen er et centralt træk i selskabsformen for Unternehmergesellschaft (UG) med begrænset ansvar. Det beskytter aktionærernes personlige aktiver ved at begrænse ansvaret til selskabets aktiver. Det betyder, at i tilfælde af økonomiske vanskeligheder eller juridiske tvister er det kun UG’s kapital, der kan bruges til at afvikle forpligtelser. Personlige opsparinger og aktiver forbliver uberørte, hvilket repræsenterer en vigtig sikkerhed for mange stiftere.
Denne form for begrænset ansvar giver iværksættere mulighed for at tage risici og forfølge innovative forretningsideer uden frygt for at miste deres personlige økonomiske sikkerhed. Etableringen af et UG er derfor særligt attraktivt for nystartede virksomheder og små virksomheder, der arbejder med begrænset kapital, men stadig gerne vil fremstå professionelle.
Derudover giver ansvarsbegrænsningen også retsbeskyttelse over for kreditorer. Det skaber tillid blandt investorer og partnere, da de ved, at deres krav kun kan gøres gældende mod virksomhedens aktiver. Samlet set yder ansvarsbegrænsningen et væsentligt bidrag til at fremme iværksætteraktiviteter og samtidig sikre aktionærernes personlige sikkerhed.
1.2 Lav minimumskapital
En vigtig fordel ved at etablere en iværksættervirksomhed (UG) med begrænset ansvar er den lave minimumskapital, der kræves. I modsætning til et klassisk GmbH, som kræver en minimumskapital på 25.000 euro, kan stiftere af en UG starte med en kapital på kun 1 euro. Det gør UG særligt attraktivt for nystartede virksomheder og iværksættere med begrænsede økonomiske ressourcer.
Den lave minimumskapital gør det muligt for iværksættere at implementere deres forretningsidé hurtigt og nemt uden at lægge for meget økonomisk pres på sig selv. Derudover kan de begrænse deres hæftelse til virksomhedens formue, hvilket betyder, at der i tilfælde af økonomiske vanskeligheder ikke er risiko for aktionærernes personlige formue.
Det er dog vigtigt at bemærke, at UG er forpligtet til at afsætte en del af sit overskud i reserver, indtil aktiekapitalen på 25.000 euro er nået. Denne regulering har til formål at sikre, at virksomheden har tilstrækkelige økonomiske ressourcer og dermed forbliver stabile på længere sigt.
2. Ulemper og udfordringer ved en UG (selskab med begrænset ansvar)
Etableringen af en iværksættervirksomhed (UG) med begrænset ansvar giver mange fordele, men der er også nogle ulemper og udfordringer at tage stilling til. En stor ulempe er forpligtelsen til at indbetale aktiekapitalen. I modsætning til GmbH, som kræver en minimumsaktiekapital på 25.000 euro, kræver UG kun én euro indbetalt som aktiekapital. Selvom dette kan virke attraktivt for grundlæggere, fører det ofte til, at UG bliver opfattet som mindre velrenommeret.
En yderligere ulempe er den juridiske forpligtelse til at udarbejde årsregnskaber. UG skal udarbejde sit årsregnskab i overensstemmelse med bestemmelserne i den tyske handelslov (HGB) og om nødvendigt offentliggøre dem. Det betyder ekstra indsats og omkostninger til regnskab og skatterådgivning, hvilket kan være særligt udfordrende for små virksomheder.
Derudover kan banker og långivere være tøvende med at låne ud til en UG, fordi det ofte opfattes som mere risikabelt. Det kan begrænse finansieringsmulighederne for unge virksomheder og hindre vækst.
Et andet punkt er selve ansvarsbegrænsningen: Selvom ansvaret er begrænset til virksomhedens formue, kan aktionærer under visse omstændigheder drages personligt til ansvar, fx hvis de misligholder deres pligter eller handler groft uagtsomt.
Overordnet set bør stiftere nøje overveje, om fordelene ved en UG (begrænset ansvar) opvejer de nævnte ulemper og være velinformerede om alle lovkrav.
2.1 Højere regnskabskrav
Ved etablering af et UG (aktieselskab) skal iværksættere overholde højere regnskabskrav. Sammenlignet med andre typer virksomheder, såsom enkeltmandsvirksomheder, er lovkravene til bogføring skærpede. Dette skyldes, at en UG betragtes som en juridisk enhed og derfor er forpligtet til at føre et ordentligt regnskab.
Kravene omfatter blandt andet pligt til at føre dobbelt bogholderi og udarbejdelse af årsregnskaber. Årsregnskabet skal bestå af en balance og en resultatopgørelse. Disse dokumenter skal ikke kun udarbejdes korrekt, men også overholde lovkrav.
Derudover er UG'er forpligtet til at føre deres bøger på en sådan måde, at de til enhver tid har overblik over deres økonomiske situation. Gennemsigtigt og overskueligt regnskab er afgørende for virksomhedens troværdighed overfor banker, samarbejdspartnere og skattemyndighederne.
For at imødekomme de øgede krav kan det være tilrådeligt at søge professionel støtte fra skattekonsulenter eller regnskabsservice. Dette sikrer ikke kun overholdelse af lovkrav, men sparer også tid og ressourcer for virksomheden.
2.2 Etableringsomkostninger og løbende gebyrer
Ved etablering af et UG (anpartsselskab) opstår der forskellige omkostninger, herunder både engangsetableringsomkostninger og løbende gebyrer. Engangsudgifterne til etablering omfatter blandt andet notarhonorarer for notar vedtægter, gebyrer for registrering i handelsregistret og eventuelle omkostninger til udarbejdelse af kontrakter og dokumenter. Disse udgifter kan variere afhængigt af størrelsen og kompleksiteten af opstarten.
Ud over engangsomkostningerne skal stiftere også planlægge for løbende honorarer. Det drejer sig for eksempel om de årlige omkostninger til handelsregisteret, regnskabsgebyrer og omkostninger til skatterådgivning. Selv en brugbar virksomhedsadresse kan medføre månedlige gebyrer, hvilket er særligt vigtigt for stiftere, der ønsker at beskytte deres private adresse.
Samlet set bør potentielle stiftere udarbejde en detaljeret omkostningsopdeling for at undgå økonomiske overraskelser og sikre, at de har tilstrækkelige midler til at etablere og drive deres UG med succes.
Betydningen af ansvar ved stiftelse af en UG (selskab med begrænset ansvar)
Etableringen af et iværksætterselskab (UG) med begrænset ansvar giver en attraktiv mulighed for stiftere til at drive en virksomhed med begrænset ansvar. Et centralt træk ved denne juridiske form er ansvarsbegrænsningen, som gør det muligt for aktionærer at beskytte deres personlige aktiver mod virksomhedens forpligtelser. Dette er især vigtigt for nystartede virksomheder og små virksomheder, da risikoen for økonomiske tab ofte er høj.
Ved stiftelse af et UG (anpartsselskab) hæfter aktionærerne som udgangspunkt kun med selskabets formue. Det betyder, at der i tilfælde af gæld eller retskrav mod selskabet ikke kan gøres krav på aktionærernes personlige formue. Denne sikkerhed skaber tillid blandt potentielle investorer og samarbejdspartnere og fremmer dermed viljen til at samarbejde.
Ansvarsbegrænsningen medfører dog også visse forpligtelser. Aktionærerne skal sikre, at aktiekapitalen på mindst 1 euro hæves, og at alle lovkrav er opfyldt. De bør også sikre, at de træffer og dokumenterer deres forretningsbeslutninger omhyggeligt for at blive beskyttet i tilfælde af tvister eller juridiske tvister.
Et andet vigtigt aspekt er behovet for korrekt regnskab og udarbejdelse af årsregnskaber. Manglende overholdelse af disse forpligtelser kan medføre, at ansvarsbegrænsningen drages i tvivl. I sådanne tilfælde kan kreditorer forsøge at få adgang til aktionærernes personlige aktiver.
Sammenfattende skal betydningen af ansvar ved etablering af et UG (selskab med begrænset ansvar) ikke undervurderes. Selvom det giver værdifuld beskyttelse for grundlæggere, kræver det også ansvarlig handling og omhyggelig overholdelse af alle lovkrav.
1. Ansvar over for kreditorer
Ansvar over for kreditorer er et centralt spørgsmål for iværksættere, især ved stiftelse af et aktieselskab (UG). En af hovedattraktionerne ved denne juridiske form er det begrænsede ansvar, som giver partnerne mulighed for at beskytte deres personlige aktiver mod kreditorernes krav. I tilfælde af økonomiske vanskeligheder eller insolvens hæfter generelt kun selskabets formue og ikke aktionærernes private formue.
Der er dog nogle vigtige aspekter at overveje. Hvis aktionærer overtræder deres pligter eller overtræder lovbestemmelser, kan der opstå personligt ansvar. Det gælder især i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsætlig forseelse. Herudover skal aktionærerne sikre, at UG'en ledes forsvarligt, og at alle lovkrav er opfyldt for ikke at bringe beskyttelsen af begrænset ansvar i fare.
Et andet punkt er den såkaldte gennemboring af selskabssløret, hvorved kreditorer under visse omstændigheder kan forsøge at få adgang til aktionærernes private aktiver. For at undgå dette bør stiftere sikre, at de opretholder en klar adskillelse mellem forretnings- og privatøkonomi.
Samlet set tilbyder UG (begrænset ansvar) en attraktiv ramme for stiftere og iværksættere, så længe de er bevidste om deres juridiske forpligtelser og handler ansvarligt.
1.1 Aktionærens personlige ansvar
Aktionærens personlige ansvar er et centralt element i etableringen og ledelsen af et UG (aktieselskab). Hver aktionær er ansvarlig for de beslutninger, der træffes i selskabet. Det betyder, at de ikke kun er ansvarlige for virksomhedens økonomiske succes, men også for overholdelse af lovbestemmelser og interne politikker. I tilfælde af forkerte beslutninger eller dårlig ledelse kan aktionærer blive holdt personligt ansvarlige, hvis de forsømmer deres pligter. Det er derfor afgørende, at aktionærerne er bevidste om deres ansvar og aktivt bidrager til den positive udvikling af UG.
1.2 Risici ved personlige garantier
Den personlige garanti medfører forskellige risici, der kan have både økonomiske og juridiske konsekvenser. Hvis en person garanterer for en virksomheds eller en anden persons gæld, og gælden ikke indfries, bliver kautionisten forpligtet til at betale. Dette kan medføre betydelige økonomiske byrder, især hvis kautionisten ikke har tilstrækkelige midler. Derudover kan brugen af garantien bringe personlige aktiver i fare, da kreditorer kan få adgang til privat ejendom. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på risiciene og overveje dem nøje, inden der indgås en personlig garanti.
2. Ansvar i kommercielle transaktioner
Ansvar i kommercielle transaktioner er et centralt spørgsmål for iværksættere og stiftere, især ved etablering af et UG (selskab med begrænset ansvar). Det henviser til de juridiske forpligtelser, der kan opstå som følge af forretningsaktiviteter. Aktionærer i en UG hæfter som udgangspunkt kun med deres virksomhedsformue, hvilket betyder, at deres personlige aktiver er beskyttet mod kreditorernes krav.
Der er dog undtagelser, hvor aktionærer kan drages personligt til ansvar. Disse omfatter for eksempel sager om groft uagtsomhed eller forsætlig forseelse. Selvom en UG ikke administreres korrekt, eller lovbestemmelser tilsidesættes, kan dette føre til personligt ansvar.
Det er derfor afgørende for iværksættere at være opmærksomme på ansvarsrisici og træffe passende foranstaltninger. Dette omfatter blandt andet at tegne en ansvarsforsikring og nøje dokumentere alle forretningsbeslutninger og transaktioner. Gennemsigtig virksomhedsledelse er med til at minimere risikoen for personligt ansvar og styrke tilliden hos forretningspartnere og kunder.
2.1 Kontrakter og juridiske forpligtelser
Kontrakter og juridiske forpligtelser er væsentlige komponenter i enhver virksomhedsdannelse, især ved etablering af et UG (selskab med begrænset ansvar). Ved etablering af en virksomhed skal der udarbejdes forskellige kontrakter, såsom vedtægter. Dette regulerer de interne processer og aktionærernes rettigheder og forpligtelser. Derudover skal retlige forpligtelser over for tredjemand overholdes, for eksempel med hensyn til skatteindberetning eller overholdelse af lovbestemmelser. Omhyggelig kontraktudformning er afgørende for at minimere juridiske risici og skabe et stabilt fundament for virksomheden.
2.2 Beskyttelse mod insolvensrisici
Beskyttelse mod insolvensrisici er et afgørende aspekt for iværksættere, især ved etablering af et UG (selskab med begrænset ansvar). Ved at vælge denne juridiske form begrænses ansvaret til virksomhedens formue, hvilket betyder, at partnernes personlige formue ikke er i fare ved insolvens. Dette giver grundlæggerne et vist niveau af sikkerhed og tilskynder dem til at tage iværksættermæssige risici. Derudover kan insolvensrisici identificeres og minimeres på et tidligt tidspunkt gennem passende foranstaltninger såsom sund økonomisk planlægning og regelmæssige likviditetsanalyser. Ansvarlig virksomhedsledelse spiller en nøglerolle i at sikre virksomhedens stabilitet.
Ofte stillede spørgsmål om at stifte en UG (selskab med begrænset ansvar)
Etableringen af et UG (aktieselskab) rejser ofte mange spørgsmål. Et af de første spørgsmål vedrører ansvar. I tilfælde af en UG er det som udgangspunkt kun selskabets formue, der hæfter, ikke aktionærernes private formue. Dette gør UG til en attraktiv juridisk form for stiftere, der ønsker at minimere deres personlige risiko.
Et andet vigtigt aspekt er den nødvendige aktiekapital. I modsætning til et GmbH kan en UG stiftes med en aktiekapital på kun 1 euro. Det skal dog bemærkes, at det er tilrådeligt at indskyde et højere kapitalniveau for at sikre virksomhedens likviditet og for at gøre et seriøst indtryk på samarbejdspartnere.
Mange stiftere undrer sig også over de nødvendige formaliteter for at etablere en virksomhed. Etablering af en UG kræver notariseret partnerskabsaftale og registrering i handelsregisteret. Disse trin kan tage forskellig tid afhængigt af regionen og bør planlægges i god tid.
Derudover er skattemæssige aspekter vigtige. En UG er selskabsskattepligtig og skal indsende selvangivelse regelmæssigt. Det er tilrådeligt at orientere sig om skatteforpligtelser på et tidligt tidspunkt og om nødvendigt konsultere en skatterådgiver.
Endelig stiller mange stiftere sig selv spørgsmålet om, hvordan de skal navngive deres UG. Navnet skal være unikt og må ikke krænke eksisterende varemærkerettigheder. Det bør også indeholde tilføjelsen "UG (begrænset ansvar)" for at opfylde lovkrav.
1. Hvor meget kapital skal jeg bruge for at starte en virksomhed?
Når man stifter en iværksættervirksomhed (UG) med begrænset ansvar, er det vigtigt at være klar over det nødvendige kapitalberedskab. Minimumskapitalen for en UG er kun 1 euro, hvilket gør den til en attraktiv mulighed for stiftere. Man skal dog huske på, at denne lille mængde kapital ikke er nok til at drive en virksomhed med succes.
I praksis er det tilrådeligt at indskyde en højere aktiekapital for at skabe finansiel fleksibilitet og opnå tillid fra samarbejdspartnere og banker. Mange stiftere beslutter sig derfor for at stille mindst 1.000 til 3.000 euro til rådighed som startkapital.
Derudover bør løbende omkostninger som husleje, forsikring og markedsføring også indgå i planlægningen. Realistisk økonomisk planlægning er afgørende for UG's langsigtede succes.
2. Hvilke dokumenter kræves?
Ved etablering af et UG (aktieselskab) kræves forskellige dokumenter for at opfylde lovkravene. Først skal du have en partnerskabsaftale, der fastlægger de grundlæggende regler for UG. Denne kontrakt skal notariseres.
Derudover kræves bevis for aktiekapital. For en UG er minimumskapitalen 1 euro, men der bør være tilstrækkelig kapital til at dække de løbende omkostninger. Der kræves en kontoudtog eller bekræftelse fra banken på indbetaling af aktiekapitalen.
Endvidere skal aktionærerne og de administrerende direktører identificeres i form af identitetskort eller pas. Disse dokumenter bruges til identifikationsformål og skal indsendes til handelsregistret som en del af registreringsprocessen.
Endelig er en ansøgning om registrering i handelsregistret også nødvendig, som indeholder alle relevante oplysninger om UG. Det er tilrådeligt at forberede alle dokumenter omhyggeligt for at undgå forsinkelser i inkorporeringsprocessen.
Konklusion: Betydningen af valg af juridisk form og ansvar ved stiftelse af en UG (selskab med begrænset ansvar)
Valget af juridisk form og den dertil knyttede hæftelse er afgørende faktorer ved etablering af et UG (aktieselskab). Denne virksomhedsform tilbyder stiftere fordelen ved at begrænse deres personlige ansvar til virksomhedens aktiver. Det betyder, at i tilfælde af økonomiske vanskeligheder eller juridiske tvister er det kun UG's kapital, der kan bruges til at afvikle gæld, men ikke aktionærernes private formue.
Et andet vigtigt aspekt er den fleksibilitet en UG tilbyder i forhold til etablering og drift. Med en lav aktiekapital på kun 1 euro gør det selv små iværksættere og nystartede virksomheder i stand til hurtigt og nemt at komme ind i erhvervslivet. Dette er især relevant i en tid, hvor mange stiftere ønsker at implementere innovative ideer uden at lade sig afskrække af store økonomiske forhindringer.
Sammenfattende vedrører valg af juridisk form og spørgsmålet om ansvar ved stiftelse af en UG (begrænset ansvar) ikke kun juridiske aspekter, men repræsenterer også strategiske overvejelser for virksomhedens langsigtede succes. En informeret beslutning kan bidrage væsentligt til at minimere risici og samtidig udnytte mulighederne bedst muligt.
Tilbage til toppen
Ofte stillede spørgsmål:
1. Hvad er et UG (selskab med begrænset ansvar)?
En UG (limited liability) er en særlig selskabsform i Tyskland, der kan stiftes med en lille aktiekapital. Det giver fordelen ved begrænset ansvar, hvilket betyder, at aktionærerne kun hæfter for den kapital, de har investeret, og deres personlige aktiver er beskyttet. UG'en er særligt velegnet til stiftere og nystartede virksomheder, der har et lille budget, men stadig ønsker at vælge en professionel virksomhedsstruktur.
2. Hvor høj skal aktiekapitalen være for et UG (aktieselskab)?
Minimumsaktiekapitalen for et UG (selskab med begrænset ansvar) er 1 euro. Stiftere skal dog bemærke, at det er tilrådeligt at indskyde et højere kapitalniveau for at sikre virksomhedens likviditet og skabe tillid blandt samarbejdspartnere. Derudover skal 25 % af det årlige overskud hensættes i reserver, indtil aktiekapitalen på 25.000 euro er nået for at kunne konvertere til et GmbH.
3. Hvad er fordelene ved at etablere et UG (selskab med begrænset ansvar)?
Etableringen af et UG (selskab med begrænset ansvar) byder på flere fordele: Aktionærernes ansvar er begrænset til virksomhedens formue, hvilket minimerer den personlige risiko. Det muliggør også en enkel og omkostningseffektiv indtræden i selvstændig virksomhed med lav aktiekapital. UG har også skattefordele og kan tjene som et springbræt til GmbH.
4. Hvilke skridt er nødvendige for at etablere et UG (selskab med begrænset ansvar)?
Der skal flere trin til for at etablere en UG: Først skal der udarbejdes en partnerskabsaftale, som derefter attesteres. Registreringen sker herefter hos handelsregisteret og det ansvarlige handelskontor. Dette inkluderer også åbning af en virksomhedskonto for at indbetale aktiekapitalen. Det er også tilrådeligt at informere dig selv om skattemæssige aspekter og lovkrav.
5. Er der nogle ulemper ved at etablere et UG (aktieselskab)?
På trods af sine fordele er der også nogle ulemper ved at etablere et UG: Virksomheden skal hvert år udarbejde og offentliggøre årsregnskaber, hvilket betyder ekstra arbejde. Derudover er omkostningerne til notar og handelsregister ikke ubetydelige i forhold til den lave aktiekapital. Derudover kan det være sværere at få lån eller investorer på grund af lavere kapital.
6. Kan jeg senere konvertere min UG til en GmbH?
Ja, det er muligt at konvertere en UG (begrænset ansvar) til en GmbH. Det sker normalt ved at forhøje aktiekapitalen til mindst 25.000 euro, samt ved at foretage justeringer af vedtægterne og gennotarisere dem. Denne konvertering kan være nyttig, hvis virksomheden vokser og har brug for mere kapital eller for at blive opfattet som mere professionel.
7. Hvem hæfter for en UG (aktieselskab)?
I tilfælde af en UG er det kun selskabets aktiver, der hæfter for selskabets forpligtelser; Aktionærernes private aktiver forbliver upåvirket – dette gælder dog kun under visse betingelser såsom korrekt bogføring og overholdelse af lovbestemmelser.
8. Hvor lang tid tager det at etablere en UG?
Varigheden af dannelsen afhænger af forskellige faktorer: Det tager normalt mellem et par dage og flere uger fra udarbejdelse af vedtægter til registrering i handelsregisteret; Notarens og myndighedernes hastighed spiller også en rolle.
9. Hvilke dokumenter skal jeg bruge for at etablere min UG?
For at etablere et selskab skal du have forskellige dokumenter såsom vedtægter (notariseret), identitetskort eller pas for alle aktionærer og bevis for den indbetalte aktiekapital; Yderligere dokumenter kan være påkrævet afhængigt af de specifikke krav i din placering eller branche.
10.Hvad sker der med min virksomhed i tilfælde af insolvens?
Skulle din UG blive insolvent, forbliver dine personlige aktiver beskyttet – dog kan aktionærer holdes personligt ansvarlige under visse omstændigheder; især hvis de har misligholdt deres forpligtelser eller skal bevise deres eget ansvar; Derfor bør der altid sikres et korrekt regnskab.
